Da Niels Erik Bank-Mikkelsen begyndte sit arbejde i den danske åndssvageforsorg, mødte han en virkelighed, hvor de såkaldt åndssvage blev betragtet som minusindivider og moralsk defekte, som samfundet måtte beskytte sig mod. De var underlagt racehygiejne, tvang, hårdt arbejde og ørkesløs opbevaring på overfyldte anstalter. Det satte Bank-Mikkelsen sig for at ændre på. Han formulerede det banebrydende normalitetsprincip, der bygger på en frivillig forsorg med ret til arbejde, uddannelse og sexliv. Hvor børn vokser op hos deres forældre, ikke på institution, og flytter i egen bolig, når de er voksne. Opbygningen af en ny, værdig forsorg krævede indædt kamp mod systemet, mod politikerne og mod de regerende overlæger. Den forhærdede idealist er historien om noget så usædvanligt som en både lands- og verdenskendt dansk embedsmand, som skabte verdens mest progressive åndssvagelov, der satte menneskerettighederne først. Hans normalitetsprincip er i dag en integreret del af FN’s Handicapkonvention.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)