Den ideelle notesbog
226 DKK
(Vejl. pris: 248 kr) Du sparer 9%
Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2026-04-23
Den ideelle notesbog er en moderne odyssé; ikke set fra Odysseus’, men fra Penelopes synsvinkel. Notesbogens forfatter er et nutidigt jeg, der venter på sin store kærlighed og hans hjemkomst fra en rejse i Spanien – med notesbogen som sin væv.
Gennem notesbogens fragmenter, gentagelser og glimt af blandt andet en dværg, en svale og havet tegner bogen et billede af en ventetilstand, hvor følelser, refleksioner, hverdagshændelser, erindringer, drømme, læste ord og musik væves ind og ud af hinanden i stadige eksistentielle og filosofiske funderinger over livet og forholdet mellemkønnene.
Vi introduceres for alt fra mennesker, der vil forvandle sig til fugle og flyve vidt omkring til adskillige mytologiske figurer; men samtidig er der en kontemporær verden, et sofistikeret urbant landskab, der huser skikkelser såsom David Bowie, Shakira, Fernando Pessoa, Yamamoto, mexicanske fribrydere og præsidenten af Mexico. Som samtidig væves ind i et baggrundstæppe af græske myter, sort humor og en nutidigsorg over de mange kvindemord i landet, misogynien i Mexico. Ved at foreslå dværgen som vor tids helt insisterer Lozano på værdien af det diminutive – detaljer og små forskydninger, alt det der normalt ligger uden for normens synsfelt.
Den ideelle notesbog er en inciterende fortælling om at være i proces, frem for at stræbe efter et mål. Det er en undersøgelse af det fordelagtige små, det flygtige og det kun tilsyneladende ubetydelige, som kan åbne nye perspektiver på verden og livet. Brenda Lozanos sprog er sprængt, fragmenteret, eksperimenterende og lyrisk. Det er en forrygende og fornyende stil – og et univers, der er overbevisende og påtvingende nødvendigt i sit udtryk.
Brenda Lozano (f. 1981) er en fremtrædende, mexicansk forfatter med en helt unik stemme og et bredt repertoire. Hun debuterede i 2009 med Todo nada (Alt eller intet).