Hvordan blev Nord- og Sydkorea så forskellige? Kan de slutte fred med hinanden? Måske endda blive en samlet nation igen? Korea har en lang og omtumlet historie – og er i dag en delt nation. Sydkorea er et levende demokrati, verdens 10. største økonomi og efterhånden også en kulturel magtfaktor. Nordkorea har det mest autoritære regime i verden, er et fattigt land i en rig region og er mest kendt for den personlighedskult, der er opbygget omkring Kim-familien. Victor Cha og Ramon Pacheco Pardo er internationalt anerkendte Koreaeksperter, og i denne bog tager de os med på en spændende rejse gennem det moderne Koreas historie – fra slutningen af 1800-tallet, gennem den japanske besættelse, krig og koldkrigsspændinger til i dag, hvor forskellen på de to koreanske broderfolk virker større end nogensinde.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)