Den som han peger på

Chicago, 1931. Harper Curtis er en morder, der er trådt ud af fortiden. Efter at være faldet over et hus i Depressionstidens Chicago, der åbner op til andre tidsperioder, begynder han at forfølge og myrde hvad han kalder sine ’lysende piger’—kvinder med en særlig glød og potentiale, som Huset kræver, at han slår ihjel. Ved sine ofres mishandlede kroppe lægger han små objekter, der er mere end blot ledetråde: de danner et glimtende netværk i hans besættelse. Harper er den perfekte jæger, der forsvinder ind i en anden tid efter hvert mord. Han er ikke til at spore—indtil ét af hans ofre overlever.

Chicago, 1992. Kirby Mazrachi ved, at der er noget mærkeligt ved manden der forsøgte at slå hende ihjel—udover, at han er en voldelig psykopat. Afvist af dem, der burde hjælpe hende, begynder hun at lede efter de andre—de piger, der ikke overlevede. Det, Kirby finder er … umuligt. Mord spredt over flere årtier, ledsaget af modstridende beviser. Men for en pige der burde være død, betyder ’umuligt’ ikke, at det aldrig skete …