Den sorte rose følger den unge, virkelystne smed Fritz Brincker, der i 1842 migrerer fra Tyskland til Vejle, hvor han omdanner en forgældet og ruineret smedje til en succesrig møbelfabrik. Da Fritz 25 år senere får et sammenbrud, bliver han pludselig konfronteret med livets skyggeside og oplever på egen krop, hvor uværdigt og uforstående man i forrige århundrede behandlede psykisk syge mennesker. Romanen drager os ind i 1800-tallets til tider grusomme skikke, men den slipper også solstråler ind ved at vise den rørende loyalitet og kærlighed, Fritz’ familie udviser ham, når han har allermest brug for det.
Birgit Pouplier er uddannet skuespiller fra Det kongelige teaters elevskole og fortsatte herefter på Odense teater og Det ny teater. Hun har rejst vidt omkring, bl.a. til England, Uganda og Californien. Birgit Pouplier har gennem de sidste mange år udgivet adskillige bøger både børnebøger, novellesamlinger, voksenbøger og opsamlinger af hendes mange kroniker skrevet til bl.a. Berlingske.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)