Der hvor skyggerne faldt

164 DKK (Vejl. pris: 180 kr) Du sparer 9%

Status: På lager
Levering: 2-5 dage


Astrid Ehrencron Kiddes forfatterskab var stort set glemt, da novelleudvalget Det sukker så tungt udi skoven udkom i 2018. Bogen var det første nye udvalg af hendes noveller siden 1941. Det sukker så tungt udi skoven fik flotte anmeldelser og gav et uretfærdigt glemt forfatterskab et nyt publikum.

Der hvor skyggerne faldt
fortsætter genopdagelsen af en glemt og anderledes kvindelig stemme i dansk litteratur. Bogen indeholder som forgængeren både stemningsfulde, spøgelsesrislende gys og usædvanligt smukke naturbeskrivelser af de mægtige svenske skove, hvor historierne foregår; et tusmørkelandskab fuldt af mareridt, der bliver til virkelighed, og hvor grænsen mellem realitet og fantasi aldrig ligger helt fast.

Deres gennemgående hovedperson er den synske Martin Willén, en melankolsk jurist, der igen og igen drages mod sære og tragiske begivenheder, som han forudser, men ikke kan forhindre.

Stilen kan minde om en krydsning mellem Selma Lagerlöf, Karen Blixen og en mere afdæmpet Edgar Allan Poe, men Astrid Ehrencron-Kiddes musikalske sprog og den poetiske og tungsindige grundtone gør disse noveller til noget helt særligt, både gammeldags og dugfriske.

Bogen indeholder både noveller fra Ehrencron-Kiddes bøger samt noveller, der aldrig før er udkommet i bogform. De blev i sin tid trykt i aviser og tidsskrifter og siden glemt – indtil nu, hvor de er blevet gravet frem efter et omfattende litteraturarkæologisk gravearbejde.

Og novellerne passer som fod i hose med den opblomstring af interesse for gotisk og mærkværdig litteratur, der har været i Danmark de senere år.

Astrid Margrethe Ehrencron-Kidde, født Ehrencron-Müller (1871-1960) måtte i en tidlig alder opgive sit ønske om at blive solopianist grundet en nervelidelse. Hun gav sig i stedet i kast med at skrive. Ehrencron-Kiddes hovedværk er fortællingerne om den synske sagfører Martin Willén og de mystiske og tragiske hændelser, han kommer ud for. Det er skæbnefortællinger om ensomhed, galskab og undergang, der har oplevet en renæssance efter udgivelsen af udvalget Det sukker så tungt udi skoven i 2018.

Boginfo


Bogtype
Bog
Indbinding
Hæftet
Sprog
Dansk
Udgave
1
ISBN
9788797083697

Lignende bøger


SPAR
9%
Bog (Hæftet)
164 kr ( 180 kr )
SPAR
9%
Bog (Hæftet)
137 kr ( 150 kr )
SPAR
14%
Bog (Hæftet)
154 kr ( 180 kr )
Bog (Hæftet)
240 kr
SPAR
9%
Bog (Hæftet)
182 kr ( 200 kr )

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)