Det geologiske kredsløb
365 DKK
Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2026-10-15
Gør det geologiske kredsløb til elevernes næste undersøgelse.
Hvordan kan sand blive til et bjerg? Hvordan kan et bjerg til sand? Hvordan er sten fra hele Norden endt på strandene i Danmark? Hvordan kan en sten fortælle om Jordens historie?
DET GEOLOGISKE KREDSLØB er en undersøgende naturfagsbog til 7.-9. klasse, hvor eleverne kommer tæt på de processer, der gennem millioner af år har dannet og nedbrudt sten og bjerge. Eleverne undersøger også, hvordan gletsjerne under istiderne har flyttet sedimenter og formet landskabet. Igennem bogen omsætter vi faglige tekster til konkrete undersøgelser, forsøg, observationer og aktiviteter, der kan bruges direkte i undervisningen.
Eleverne skal ud, finde sten, mærke, modellere, undre sig og finde forklaringer. De arbejder med hypoteser, dataindsamling og modeller og opdager undervejs, at sten har en utrolig og fantastisk historie, og at det geologiske kredsløb foregår lige under os og omkring os hele tiden. Geologi er alle steder i vores hverdag og noget, man kan undersøge naturfagligt.
DET GEOLOGISKE KREDSLØB giver rum til professionel kreativitet. Materialet er færdigt til brug som et sammenhængende forløb, men er samtidig opbygget sådan, at læreren frit kan plukke elementer ud til enkeltlektioner, temadage, emneuger eller lejrskoler.
En inspirerende bog til naturfagslæreren, der vil skabe nysgerrighed, faglighed og udeundervisning i én og samme undervisning.
DET GEOLOGISKE KREDSLØB er en del af serien UD MED NATURFAG og skrevet af naturvejleder Helen Holm og lærer/cand.fil.pæd. i udeskole Louise Rasmussen, der begge er optaget af engagerende undervisning og praksislæring.