For første gang skal den ti et halvt år gamle Eik prøve at sove væk fra far og mor. Han ligger på hospitalet med et brækket kraveben. Lægerne og sygeplejerskene er flinke, men det er lidt kedeligt at ligge på enestue, selvom den er fin med et stort, flot vægmaleri med en masse jungledyr En ubehagelig drøm vækker ham om natten, og midt i løvens mund får han øje på en dør. Han åbner den og kommer ind til en syg pige, der har dårligt hjerte og kun kan håbe på at få et nyt hjerte, hvis hun skal leve meget længere. Hun hedder Mira. Hun fortæller ham, at døren er magisk, og at de ved at gå igennem den kan komme til lige den virkelighed, de har lyst til. Sammen beslutter de at gå på jagt efter et nyt hjerte til Mira. Men den virkelighed, de træder ind i, er farlig. De må tage kampen op med den onde og magtsyge Kelso, som har stjålet Drageslægtens gyldne hjerte. Og de skal være ekstra gode til at holde på deres allerstørste hemmelighed. Men undervejs må Eik indse, at det ikke er alle hemmeligheder, der skal forblive hemmelige.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)