Dette er en BOG fyldt med mysterier, hvor DU skal hjælpe Niki. Bemærk: Til bogen skal du bruge et kort og en udstyrsliste, som du kan printe fra forlagetsilhuet.dk/figurskemaer - eller du kan tegne kortet af efter det i bogen og selv skrive de ting ned, du finder. Om bogen: Niki har lavet et væddemål med Casper. Kan Niki overleve det hjemsøgte hus i 24 timer? Det mener Niki godt, han kan. Der er bare to problemer. 1: Huset er rent faktisk hjemsøgt. Og ikke bare af monstre. Men af monstrene fra Nikis videoer. Og de er ikke glade for at se ham. Faktisk prøver de at slå ham ihjel! Ikke at der er noget nyt i det. Det plejer de at gøre. Og … 2: Det er dig, der styrer Niki og skal hjælpe Niki med at foretage valg, finde våben og dræbe monstre. Kan du sørge for, at Niki overlever 24 timer i det hjemsøgte hus? Og måske finde ud af, hvad det er, der foregår? Bogen er fuld af gåder, hemmeligheder og skjulte mysterier. Lige til at kaste sig over, hvis man godt kan lide den slags. Men man kan også bare læse en god historie, hvor man selv styrer vejen gennem det hjemsøgte hus og finder ud af, hvad der foregår. Og JA, du må gerne google, bruge din telefon, ringe til din bedstemoreller spørge Sofia og William fra klassen. Faktisk får du nok brug for det, hvis du skal løse ALLE gåderne.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)