I efterkrigstidens Danmark var demokrati det centrale og omdiskuterede omdrejningspunkt for enhver vision om det gode samfund. Kampen om demokratiets betydning udspillede sig i forskellige opfattelser af det velfærdssamfund, som hastigt voksede frem i de første årtier efter besættelsen. Særligt i 1970’erne stillede en række samfundsdebattører sig kritisk over for det eksisterende samfund. Denne bog viser, at omdrejningspunktet for kampen om fremtidens Danmark kredsede om begrebet nærdemokrati, der fra slutningen af 1960’erne skyllede gennem den danske samfundsdebat. Begrebet påvirkede alt fra borgerlige velfærdsstatskritikere til utopiske socialister og lagde også grundstenene til vor egen tids forestillinger om kommunal borgerinddragelse.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)