Bliver der stillet alt for mange diagnoser i dag? Er mistrivslen  blandt børn og unge reel – eller opfundet af medierne og bekymrede  forældre? Bliver der taget for meget eller for lidt hensyn  til dem, der ikke lige passer ind i skole og samfundsnormer? 
I denne personlige debatbog stiller børne- og ungdomspsykiater  Pernille Darling skarpt på neurodivergens, mistrivsel og  diagnoser. Alt det, der vækker bekymring og tvivl i skolerne, hos  fagfolk, i familierne og ikke mindst hos den enkelte. Det handler  især om neurodivergente, hvis hjerne og tænkning fungerer anderledes  end gennemsnittet. 
Bogen er båret af en stærk ambition om at skabe forståelse for  neurodivergente menneskers særlige måde at være i verden på.  Det påvirker både ens selvforståelse, relationer til andre og de  større sammenhænge, man indgår i. 
Bogen sætter fokus på temaer som: autisme, ADHD, følelser,  sensitivitet, empati, tryghed og tilknytning, maskering, køn og  identitet, myter, intelligens, fejldiagnosticering, rummelige rammer,  tilpasning, uvidenhed, fordomme og meget mere. 
Ud fra de mange børn og unge, Pernille Darling har mødt i klinikken,  beskriver hun de træk og oplevelser, der ligger til grund  for at stille en diagnose - og taler for, at vi skal se nuancerne,  skabe rummelige fællesskaber og have mennesket og ikke diagnosen  i forgrunden.    
Om forfatteren:
Pernille Darling er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og er tilknyttet Center for Evidensbaseret Psykiatri som seniorforsker.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)