Dinoblast 3 - Fortidens fanger

En susende lyd fik hende instinktivt til at rulle til siden. Sekundet efter snappede et sæt skarpe tænder sammen, hvor hendes hoved havde været. Sasja rullede rundt igen og stoppede, hvilende på sinefødder og sin ene hånd. Hvin og snerren fyldte luften, og hendes pulskanonerede op i frekvens. Foran hende rettede et rødbrunt dyr sig op og betragtede hende. De gule øjne var smalle, og det aflange hoved bevægede sig i små ryk. Den fjerdækkede krop målte et par meter i længden, men alligevel mærkede Sasja skrækken brede sig i brystet. Hendes instinkter piskede hende til at flygte over hals og hoved, men blind panik nu ville betyde den sikre død.”