Disse lykkelige år

""Hvordan kan min lille pige dog sige sådan," hulkede hun. "Har jeg ikke gjort alt for Viveka? Har lille Pappa og jeg ikke opofret os, for at vore børn kunne få et godt hjem, og så lønner du os på den måde!"

Viveka blev kold fra hoved til fod ved moderens udbrud. Havde hun ment det så slemt? Hun vidste det ikke mere. Hun havde besøgt et andet hjem, hvor tonen var friere og gladere, og var kommet til at anstille sammenligninger. Det var jo kun det."

I tredje del af Agnes von Krusenstjernas romanserie "Fattigadel" er Viveka blevet mere og mere ulykkelig i sine forældres overfladiske og fattigfine hjem i Stockholm. Det er så småt med pengene, at familien er flyttet ind i så lille en lejlighed, at Viveka end ikke kan få sit eget værelse. Moren skal jo for enhver pris have en salon til at tage imod evindelige og larmende visitter. Viveka længes efter fred og ro, og efter lægens råd bliver hun langt om længe sendt uden for byen til hendes kusines ejendom i Småland.

"Det er en dybt gribende, en menneskelig og først og sidst levende bog, der bereder sin læser en fortsat overraskelse og oplevelse. Jeg mindes overhovedet ikke at have mødt dyberegående menneskeskildringer end i denne bog, der er besk og blid, hadefuld og samtidig uendelig overbærende i sine intime betroelser. En håndfast bog, som kun kan være en kvindes værk i sine træfsikre og beundringsværdigt opdigtede afsløringer af en kvindes psykologi.

Benævnelsen "en god bog" giver kun svagt udtryk for den oplevelse, der venter læseren, der giver sig i kast med det digre værk, som man kun nødigt lægger fra sig, før den sidste sætning er læst." –Agnes Ehrencron-Kidde "Fattigadel" er Agnes von Krusenstjernas sidste og en af hendes mest elskede romanserier. Bogens fire bind fortæller historien om den Viveka von Lagercronas barndom og ungdom, om livet i hendes fattigfine officerhjem i starten af det tydende århundrede og det væld af bipersoner, der bevæger sig ind og ud af hendes liv. Serien er en spændende dannelsesfortælling om den svære tid mellem barndommen og voksenlivet, og historien bærer mange ligheder med forfatterens eget liv. Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.