Salome er grådig, det ved hun, og hun skammer sig ikke over det. Hun bor i sin bil, som hun tilbringer det meste af sin tid med at køre alt for hurtigt i, når hun ikke er sammen med en af sine tre kærester. Hverken David, Jonathan eller Victor kender til hinanden. De tror hver især, at de er den eneste ene, og det føler Salome faktisk også, at de alle tre er. For der er så mange liv, Salome gerne vil leve, og nu har hun fundet en måde, hvorpå det kan lade sig gøre at leve tre.
DIT STILLE ANSIGT er en roman om frihed, forvandling og længslen efter at tage magten over sin egen fortælling. Om grænsen mellem kønnene, mellem løgn og sandhed, forestillinger og vrangforestillinger, og om at se kærligheden som et marionetteater, hvor man tror, man selv trækker i trådene, og ikke opdager, at man er i færd med at lægge en løkke om sin egen hals.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)