Djævlens protegé
                									
							
                
                    273 DKK
                                        (Vejl. pris: 279 kr) Du sparer 2%
                                    
                
                Status: På lager
                
                                            Levering: 2-5 dage
                                    
                
                
                                
                                Djævlens protegé er andet bind i Sanderhoffs romantrilogi. I første bind Europas floder  blev læseren taget med ind i ni forskellige menneskers liv gennem en  række nedslag, eller øjeblikke, samtidig fik læseren en stærk poetisk  indfarvning af de ni menneskers tilværelse.
Alene titlen på andet bind Djævlens protegé er en lille  udfordring. Det hedder jo djævlens advokat, mens det er helte, der har  en protegé. Her ligger en gåde, et svar i kim, som belyser alle tre  romaner. Romanen foregår over en weekend i en hytte. Den afdøde har  tilrettelagt en morbid leg med sine ni venner; de skal dyste om arven  efter ham, et hus beliggende i den sydtyske by Freiburg. Alle er  motiveret af forskellige grunde. Alt imens handlingen udspiller sig,  løber en lind strøm af musik gennem romanen. Det er
så at sige en roman  med et soundtrack og samtidig en nærmest teateragtig eller filmisk  fortælling.
Den sidste del af trilogien Død mands manifest følger dén af  de ni, der arver den afdødes hus. Arvingens rejse ned i hjertet af  Europa bliver en voldsom åbenbaring, der også handler om det at læse, at  forstå verden gennem ordet.
Trilogiens tre bind kan læses som selvstændige romaner, der  imidlertid fletter sig sammen til et intrikat mønster. Strukturen minder  om floder i et landskab set fra stor højde, der ad forskellige ruter  løber sammen i det samme hav. Trilogien bevæger sig fra det brede svæv  henover ni menneskers historie, til ni menneskers fortættede nu, for at  ende i ét menneskes prisme. En trilogi for læsere, der nyder en smuk og  udfordrende fortælling – en romantrilogi for litterære feinschmeckere.
Jens Carl Sanderhoff (f. 1966) er forfatter, digter og komponist.  Sanderhoff debuterede som skønlitterær forfatter i 1990 og har også  skrevet under pseudonymet Tage Aille Borges. Sanderhoff er autodidakt  komponist og har offentliggjort en række musikstykker herunder Dead River for strygere og slagtøj, der indgår i hans romantrilogi.