Dødssejleren – Sjælens håb

Du går en tur, alene og lidt beklemt ved mørket, og mærker at der bliver holdt øje med dig. Tankespind og galopperende puls, og farten sættes op. Men kulden haler ind på dig, puster dig i nakken i vellyst og spænding over en leg du ikke forstår. Hurtigere! Panikken styrer kroppen, mens sanserne vrides. Nej, man ser sig ikke tilbage i frygtens labyrint, og da slet ikke når instinktet genkender den usynlige forfølger, den truende energi der kun har latter tilovers for usle flugtforsøg. Men du løber, og selvfølgelig er der håb. Ville han tage din sjæl, havde han allerede gjort det. Klarer du den, er der kun hverdagen at slås med. Så skal du dyrke vennerne og de sunde interesser, score kærester, topkarakterer og drømmejob. Men husk nu samtidig at være smuk, sjov, udadvendt – aldrig usikker og aldrig, aldrig må du træde ved siden af. Hurtigere! … Hvem pokker kan følge med? Absolut ingen i denne fortælling kan, selv om snubletrådene er ulige fordelt. Det er ikke for børn at være teenager, ikke for børn at vandre alene rundt i natten. Men det er sgu hverken for børn eller voksne at ende om bord på Dødssejleren. Den 16-årige Sara ville ikke nyde opholdet. Ville du? Lad os finde ud af det … Uddrag af bogen Sara genkendte bankelydene og skyndte sig ud for at åbne. Noget af et syn. En pjaskvåd og blødende Joey der forsøgte at smile opmuntrende. Det mørke, nu næsten sorte, hår samlede sig i våde totter over øjnene. Vanddryp blandede sig med blodige striber. Fortyndede dem. Sara sagde ikke noget, men rakte resolut en hånd ud for at skubbe hans hår til side. Ville se hvor blodet kom fra. Så smilede hun og gav ham et hurtigt kys. ”Du har set bedre ud!” udbrød hun. ”Tak!” Han lo hæst. Først derefter bød hun ham indenfor med ordene: ”Kom ind, min mor kan hjælpe.” Sara var ikke så let at skræmme. Hun vidste at Joeys ligefremme væsen måtte redde ham nogle knubs. Var bare glad for at han kom til hende. Om forfatteren Nina Rosenmeier (f. 1968, Sorø) debuterer med Dødssejleren, og missionen er at levere hurtigløbende spænding, mens der under overfladen lurer et budskab om accept og velvilje trods forskelligheder. Hun holder af sort humor og andet der på uskadelig vis stikker ud fra normalitetens blankpolerede facade.