Dombey og Søn

"Hun sank ikke ned for hans fod; hun lukkede ikke synet af ham ude med sine skælvende hænder; hun græd ikke; hun sagde ikke et eneste bebrejdende ord. Men hun så på ham, og et fortvivlelsens skrig udgik fra hendes hjerte. For idet hun så på ham, så hun ham myrde den dyrebare tanke, som hun, trods ham, havde næret. Hun så hans grusomhed, ligegyldighed og had herske over den og træde den i støvet. Hun så, at hun ingen fader havde på jorden, og løb forældreløs ud af hans hus."

Den overlegne og følelseskolde mr. Dombey er besat af sin virksomhed og hans lykkeligste øjeblik er, da han får en søn, som kan arve firmaet - og genskabe berettigelsen af navnet Dombey og Søn. Han har også en datter, den elskelige Florence, der ville give en verden for et kærligt blik fra sin fader - et blik, hun aldrig får: "Piger har intet at bestille med Dombey og Søn."

Med disse to som omdrejningspunkt væver Dickens en række sideløbende fortællinger om stolthed og arrogance, kærlighed og følelsesmæssig mishandling, ambitioner, falskhed og beregning.