Don Diego de Zama

Mod slutningen af det 18. århundrede i en fjern spansk koloni i det daværende Paraguay venter don Diego de Zama på brev fra kongen. Han vil forflyttes til Buenos-Ayres og lægge sin triste tilværelse på den yderste udpost bag sig.

Men årene går, og brevet kommer ikke. Ensom og overladt til sin elendige skæbne ædes han langsomt op af stolthed, begær, dovenskab og paranoide fantasier.

don Diego de Zama er på en og samme tid en historisk beretning om kolonialismen i Latinamerika og et stående portræt af menneskets begrænsninger og grimhed, når det presses til det yderste. Romanen betragtes i den spansktalende verden som en af de største fortællinger gennem tiden.

Om forfatteren
Særligt inspireret af russiske Fjodor Dostojevskijs karakterskildringer og eksistentielle temaer skrev Antonio Di Benedetto både novellesamlinger og romaner. Her udmærker don Diego de Zama sig som et hovedværk – ikke blot i forfatterskabet, men i moderne latinamerikansk litteratur.  

I 1976 blev Di Benedetto under det argentinske militærdiktatur fænglset og tortureret, men løsladt igen året efter, hvorpå han drog i spansk eksil frem til 1984.
Hændelsen peger på forunderlig vis bagud og spejler nogle af de centrale og tidløse motiver i don Diego de Zama, der udkom første gang på spansk i 1956.

Med Ane-Grethe Østergaards oversættelse udgives romanen her for første gang på dansk.

“Med en vis hyppighed er jeg standset ved ensomhedens og hjælpeløshedens billede, det absurdes dobbeltansigt, den angstfyldte ventetid, sjælens
mysterier (ét er evnen til at elske), ødelæggelsens og ondskabens skikkelser, dødens tiltrækningskraft, muren eller tomheden i intetheden. Da jeg skrev don Diego de Zama, bekymrede jeg mig meget om ånden i samtiden.”