DRENGEN, DER SKIFTEDE JOB

118 DKK

Status: På lager
Levering: Omgående (2-5 min)


Bagsidetekst Da Steffen dør, er han kun otte år, hvilket betyder, at han er blevet snydt for 66 af de år, han egentlig skulle have haft. Det skaber kaos i Himmel og Helvede, men først og fremmest fordi han ikke vil finde sig i det og protesterer kraftigt. Hverken engle eller djævle ved, hvad de skal gøre ved ham og hans fuldt berettigede krav, men så er der en, der får en ide: Lad ham blive Dødens medhjælper, indtil man finder en permanent løsning på problemet. Døden er en ældgammel, men meget samvittighedsfuld embedsmand, og han har virkelig brug for hjælp i det daglige. Jobbet som hans assistent er krævende, men også meget spændende. Det er dog langtfra alt, som idealisten Steffen kan acceptere, så han får både interessante oplevelser og en hel del at brokke sig over, selv som død … Uddrag af bogen Efter at have fået denne afdøde ekspederet videre i systemet, fortsatte de til en anden. Det var en stakkels, forslået mand, der sad ret op og ned på jorden. Blodet dryppede fra hans mange sår, og han jamrede af smerte. Da Døden lagde sin skelethånd på skulderen af ham, så han dog ikke særlig forbavset ud, men lod sig føre af sted uden de store protester. Steffen var ikke bare chokeret, men direkte forarget. Manden var højst 30 år, og han lignede ikke en slagsbror. Han var sandsynligvis blevet overfaldet og rullet af en eller anden bandit. Da han spurgte Døden, hvad der var foregået, sagde han: “Det er såmænd den ottende, som denne mands morder har berøvet livet.” “Jamen skulle vi så ikke tage ham i stedet for?” råbte Steffen. “Vi kunne jo også give politiet et praj om, hvem det er.” Døden så meget forbavset ud, og det var tydeligt, at den tanke aldrig var faldet ham ind, og at han også så den som højst besynderlig. “Næh,” sagde han, “det kan vi ikke. Det er ikke vores opgave. Vi skal bare indhøste afdøde og få ham afleveret i Riget.” Om forfatteren Else Cederborg er cand.mag. i dansk og engelsk. Før i tiden skrev hun især kronikker og debatindlæg samt faglige artikler og anmeldelser for bl.a. Politiken. For få år siden blev hun grebet af en litterær raptus, hvorefter hun har udgivet rigtig meget, både fortællinger og digte.

Boginfo


Titel
DRENGEN, DER SKIFTEDE JOB
Forfatter
Else Cederborg
Forlag
Forlaget Mellemgaard
Udgivet
2016-11-28
Kategorier
Eventyr Fiktion
Bogtype
Ebog
Indbinding
epub
Sprog
Dansk
Udgave
1
ISBN
9788771903072
Læseprøve
Læs / lyt her

Lignende bøger


Ebog (epub)
71 kr
Ebog (epub)
158 kr
Ebog (epub)
118 kr
Ebog (epub)
124 kr

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)