Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853) er en af de betydeligste danske kunstnere. Omkring 1815 skabte han i Rom grundlaget for en hel epoke i dansk kunst, den såkaldte guldalder. Eckersbergs kunst er på én gang præget af stor præcision i skildringen af alle detaljer og af ønsket om at vise motiverne fra deres bedste side. Han fravalgte det tilfældige og grimme. Ofte justerede og “forbedrede” han motiverne.
Eckersberg banede vejen for det moderne maleri. Uden den stilfærdige formidling af overgangen fra det klassicistiske historiemaleri til et maleri baseret på studiet af naturens essentielle former, som han og udenlandske kunstnere som J.A.D. Ingres kom til at stå for, ville malere som Paul Cézanne eller Edvard Weie ikke have haft det samme udgangspunkt for deres arbejde med fladekonstruktion og poetisk frisættelse af farven. På sin tids betingelser formåede Eckersberg at gå balancegang mellem respekten for den synlige verdens fremtrædelser og sansen for billedets formelle arkitektur.
Eckersberg giver et indblik i kunstnerens liv og karriere og belyser hans virke i forhold til den samtidige internationale kunst. I modsætning til tidligere tider gennemgås hans liv ikke kronologisk fra “vugge til grav”. Der kastes derimod nyt lys over hans kunst gennem fem centrale temaer: natursyn, menneskeskildring, menneskekroppen, historiefortælling og billedkonstruktion. Bogen, der er skrevet af en række førende kendere af Eckersbergs kunst, er udgivet i anledning af SMK-udstillingen Eckersberg - En smuk løgn.
