Effi Briest

213 DKK (Vejl. pris: 249 kr) Du sparer 14%

Status: På lager
Levering: 2-5 dage


Theodor Fontane (1819-1898) er en tysk romanforfatter. Han arbejdede som udenrigskorrespondent i London og senere som krigskorrespondent under den dansk-tyske krig i 1864 og den fransk-tyske krig i 1870. Han var den første store moderne realist i Tyskland og var berømt for sine dialoger. Han var socialt engageret og har i flere bøger beskrevet kvindens stilling i det tyske samfund, hvor det mest kendte eksempel er Effi Briest (1895), der regnes for en af tysk litteraturs betydeligste klassikere og sammenlignes med Flauberts Madame Bovary og Tolstojs Anna Karenina. Hans værker tilhører den tyske kanon og han betragtes som den mest betydningsfulde tyske forfatter mellem Goethe og Thomas Mann, for hvem han blev en inspirationskilde.


Effi er en livsglad, munter, viril pige, der som 17-årig efter forældrenes forslag forloves med moderens tidligere tilbeder, den 38-årige landråd von Innstetten. Effi ser det som en leg; hun er ambitiøs og tiltales af at blive gift med en flot mand af adel med en god stilling, hvor hun vil opnå social status. Efter brylluppet flytter parret til Kessin i Østpommern. Innstetten betragter Effi som et barn og ser det, til Effis fortrydelse, som sin opgave at opdrage og uddanne hende. Han er principrytter, pligtopfyldende og fuldt optaget af at gøre karriere, og i mangel på opmærksomhed fra Innstetten indleder hun af kedsomhed et forhold til forføreren major Crampas. Mange år senere, da Effi og Innstetten rangerer højt i de sociale kredse i Berlin, skal dette vise sig at få fatale følger. Effis impulsivitet og livsglæde støder sammen med de preussiske æresprincipper og samfundets snæversynede normer, som ubetinget må overholdes. Romanen giver et fremragende indblik i de sociale vilkår i Bismarcks Tyskland.

Effi Briest er filmatiseret fem gange, blandt andet i 1974 af Rainer Werner Fassbinder.

”Romanen er et mesterværk. Samtiden vidste det, og også vi må indrømme det. Sjældent har menneskekundskab skabt noget som dette, og det er glædeligt, at endnu et stykke verdenslitteratur er oversat til dansk.” – Carl Johan Frederiksen  

”Hans stils mesterskab ligger i den elegante evne til at sige indre ting ad ydre veje: de uudtalte stemninger mellem mennesker, de stille samtaler, dagliglivets nødvendigheder, selskabelig takt og taktløshed, hilsner og måltider, alt dette er hans veje til at afsløre noget af mennesket inderste. Det er poetisk realisme.” – Jens Kruuse

”Hvis man indskrænkede det rigoristisk udvalgte Universal-Bibliothek til et dusin romaner, til ti, til seks – måtte man ikke undlade at medtage Effi Briest." – Thomas Mann

Boginfo


Titel
Effi Briest
Forfatter
Theodor Fontane
Forlag
Bechs Forlag
Udgivet
2019-03-01
Kategorier
Klassisk fiktion Fiktion Historisk fiktion Fiktion generelt
Bogtype
Bog
Indbinding
Hæftet
Sprog
Dansk
Udgave
1
ISBN
9788771834048

Lignende bøger


SPAR
15%
Bog (Hæftet)
171 kr ( 200 kr )
SPAR
15%
Bog (Hæftet)
170 kr ( 199 kr )
SPAR
15%
Bog (Hæftet)
153 kr ( 179 kr )
SPAR
15%
Bog (Hæftet)
213 kr ( 250 kr )
SPAR
15%
Bog (Hæftet)
171 kr ( 200 kr )
SPAR
15%
Bog (Hæftet)
256 kr ( 300 kr )

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)