En bog om trøfler
                									
							
                
                    191 DKK
                                        (Vejl. pris: 195 kr) Du sparer 2%
                                    
                
                Status: På lager
                
                                            Levering: 2-5 dage
                                    
                
                
                                
                                En bog om trøfler. 
Stort set alle danskere har hørt om trøfler, men kendskabet til  den sorte underjordiske svamp står ikke mål med interessen. En bog om  trøfler giver interesserede mulighed for at stifte nærmere bekendtskab  med trøfler og deres verden. 
Forfatteren Torsten Granov er medlem af det  franske trøffelbroderskab. Når man lærer trøfler at kende, fascineres man af den mærkelige  svamp, der vokser 10 – 30 cm. under jorden og kun kan findes af hunde  eller svin. En bog om trøfler giver en forklaring på denne fascination  og fortæller om trøflens mærkelige liv. Desuden kommer bogen omkring  emner som: 
Fornuftsægteskabet med egetræer
Trøffelproduktionens storhed og fald
Trøffelarter
Priser
Lovlig og ulovlig snyd med trøfler
TrøffeltyveriHandel med trøfler
Hvordan trøfler bruges i køkkenet og om månesyge trøfler (!) 
Cand.mag. og direktør for Cultours, Torsten Granov, har i mange år  interesseret sig for trøfler og er formentlig Danmarks største  trøffelekspert. Han har deltaget i utallige trøffeljagter, skrevet  artikler og holdt foredrag om trøfler, ofte i forbindelse med  trøffelmiddage. Torsten Granov er også medlem af det franske  trøffelbroderskab Confrérie de la Truffe Noire et de la Gastronomie. 
Anmeldelse i Politiken 1/12-08: 
“…Granov er tydeligt fascineret af, at trøflen er et naturprodukt med et  enormt gastronomisk og økonomisk potentiale, som det trods store  videnskabelige satsninger ikke er lykkedes at civilisere. I jagten på  det sorte guld tæller kun erfaringen: 
Hvor skal man lede? 
Hvordan dresserer man den uundværlige hund? 
Skal man kunstvande sine  egetræer eller ikke? 
For en franskmand er det absurd at sætte den slags  problemer på formel. 
Ikke engang den årlige produktion af Perigord-trøfler lader sig  opgøre. I 1900 var den på 2.000 ton, nu er den nede på 25 ton. Granov  noterer, at produktionen pudsigt nok er faldet, i takt med at  skatteprogressionen er steget. 
Igen, så bliver det ikke meget  ‘franskere’…”