En fremmed krydser dit spor

142 DKK

Status: På lager
Levering: Omgående (2-5 min)


En dansk sømand og soldat drager i 2008 på mission ombord på HDMS Absalon for at bekæmpe pirateriet ud for Afrikas Horn. Omtrent samtidig lader en somalisk fisker sig hverve som havfrelser ansporet af et ønske om at se retfærdigheden ske fyldest. To mænd på kollisionskurs i Det Indiske Ocean. Hvor krydses deres veje, og hvem er den fremmede, når det sker? En fremmed krydser dit spor er en medrivende fortælling om Danmark som krigsførende nation og om den mest fejlslagne stat i verden i nyere tid: Somalia. Om udsendte soldaters glæder og afsavn. Om at træffe afgørende beslutninger i ens privatliv mens man er langt væk fra de rammer, hvori det udleves, og om et helt lands lidelseshistorie samlet i ét menneskes skæbne. Uddrag af bogen Hvornår begynder et hav? Thomas lå i sin køje på vej gennem Det Røde Hav og funderede. Han prøvede at danne sig et overblik over alt det vand, han havde sejlet på i sit korte liv, mens han smagte på alle de ord, man brugte til at navngive, hvad der i bund og grund alt sammen blot var saltvand: Ocean. Hav. Sund. Fjord og bælt. ... Abdi sad på stranden og stirrede ud i det endeløse mørke. Han var næsten voksen. Som så mange andre somaliere født i starten af halvfemserne vidste han ikke helt, hvor gammel han var, fordi tørkeårene i hans barndom havde ødelagt de to årlige høstsæsoner så mange gange, at deres mødre kun kunne anslå deres sønners aldre. En dag for nogle år siden var Abdis far stævnet ud fra det sted på stranden, hvor han nu sad og lyttede til den hypnotiske brænding. Abdi havde kun været en lille dreng, der altid plagede om at komme med ud og fiske. For ham var havet dengang blot en legeplads og noget, man boltrede sig i. Hans far kom aldrig ind igen. Båden drev tom i land to dage senere. Siden den dag havde Abdi været familiens overhoved, og havet havde mistet sin uskyld. Om forfatteren Christian Aziz (f. 1981) er opvokset i Gladsaxe lidt nord for København. Underviser og foredragsholder. Uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium og efterfølgende sprogofficer i arabisk. Udsendt med det danske krigsskib Absalon på dets første togt til Afrikas Horn for at bekæmpe pirateri i 2008. En fremmed krydser dit spor er hans skønlitterære debut.

Boginfo


Titel
En fremmed krydser dit spor
Forfatter
Christian Aziz
Forlag
Forlaget Mellemgaard
Udgivet
2016-09-30
Kategorier
Thriller Fiktion Spænding
Bogtype
Ebog
Indbinding
epub
Sprog
Dansk
Udgave
1.
ISBN
9788771902297
Læseprøve
Læs / lyt her

Lignende bøger


Ebog (epub)
142 kr
Ebog (epub)
150 kr
Ebog (epub)
150 kr
Ebog (epub)
142 kr
Ebog (epub)
126 kr
Ebog (epub)
142 kr

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)