EN KRADSEN UNDER HUDEN

245 DKK (Vejl. pris: 250 kr) Du sparer 2%

Status: På lager
Levering: 2-5 dage


"En kradsen under huden" er en hverdagstragedie, hvor medmenneskeligheden lyser op i mørket. Urimeligheder og katastrofer kan ramme os som meteornedslag, men der kan være en vej frem for dem, som tør tro, håbe og hjælpe.

Historien følger en række skæbner i et lille samfund, hvor tætte naboskaber og provinsbyens sammenhold eksisterer side om side med en farlig, lyssky forretning. Her er ingen stor forløsning, men en masse indsigter i de måder, vi mennesker reagerer på dén kradsen under huden, som for nogle er så svær at komme til livs.

---

I En kradsen under huden tager Peder Vilhelm Sørensen bl.a. livtag med tunge temaer som misbrug, ensomhed og ikke mindst det voksende problem med salg af stoffer i provinsen.

Peder Vilhelm Sørensens nye bog er ikke et hyggeligt portræt af det idylliske provinsliv. Det er en hård men kærlig - og ofte lun skildring af de mennesker, der bebor den. Både dem, der flyder ovenpå; dem, der kæmper for at holde sig oven vande - og dem, der falder igennem og synker til bunds.

En kradsen under huden er skrevet som en hyldest til fællesskabet, til samhørigheden og til alle de små ting, der holder os sammen som mennesker og som samfund. Men den er også en hudløs skildring af den kolde understrøm af elendighed, som også findes.

Vi følger den unge Vagn, der får en lys fremtid skudt i sænk, da han kommer ud for en alvorlig ulykke på værftet, hvor han lige er blevet udlært. Og vi hvirvles med ind i den malstrøm af afledte effekter, det har - på hans nærmeste og på lokalsamfundet.

I bogen møder vi skoleelever, junkier, pensionister, direktører og alt det andet godtfolk, der bebor det ganske almindelige Danmark. Forfatteren spinder en gribende hverdagstragedie, og hamrer en stor pæl gennem provinsidyllen samtidig med, at han insisterer på, at håbet, kærligheden, mellemmenneskeligheden og komikken skal findes i det helt nære og i det helt små. Kort sagt i det, vi alle med et skuldertræk kalder hverdagen.

Peder Vilhelm Sørensen skriver for alle de mennesker, der lever i hverdagen, og som hverken går til vinsmagninger eller har dyre sommerhuse ved kysten. Det er en bog, der insisterer på at fortælle tingene fra det almindelige menneskes perspektiv. En bog, der helt stilfærdigt kræver din opmærksomhed, som ham den gamle knark i baren, der bærer på anekdoter og fortællinger, man drages ind i, indtil klokken ringer for sidste omgang.


Om Peder Vilhelm Sørensen:
Peder Vilhelm Sørensen (f. 1965 i Fangel på Fyn, opvokset og bosiddende på Ærø) debuterede i 2017 med romanen Havnen - en bittersød komedie om tre uheldige helte, der træder i karakter, da alting går galt, og verden skriger på redningsmænd. Han har tidligere drevet den ikoniske restaurant Mumm i Ærøskøbing, og kører til daglig bus, hvor han henter megen af den inspiration, der udmønter sig i de fortællinger, der er så typiske for ham - nemlig de hverdagsnære dramaer, hvor der altid er en lun undertone.

Boginfo


Titel
EN KRADSEN UNDER HUDEN
Forfatter
Peder Vilhelm Sørensen
Forlag
Coffeeshop Books
Udgivet
2026-01-05
Kategorier
Fiktion generelt Fiktion
Bogtype
Bog
Indbinding
Hæftet
Sprog
Dansk
Udgave
1
ISBN
9788797647707

Lignende bøger


Bog (Hæftet)
416 kr
Bog (Hæftet)
341 kr
Bog (Hæftet)
296 kr
Bog (Hæftet)
309 kr
SPAR
9%
Bog (Hæftet)
181 kr ( 199 kr )
SPAR
2%
Bog (Hardback)
245 kr ( 250 kr )

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)