En lille bog om den store
227 DKK
(Vejl. pris: 250 kr) Du sparer 9%
Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2026-10-06
Bjørn Bredal undersøger Bøgernes bog, sproget og alt det, vi læser ind i teksten
I En lille bog om den store tager litterat og oversætter Bjørn Bredal medpersonlighed, humor og nysgerrighed livtag med Bibelen som litterært værk, hellig tekst og kulturelt grundlag. Han fortæller om Bibelens lange tilblivelse. Dens rejse gennem forskellige sprog og kulturer – og om det vanskelige og betydningsfulde arbejde med hele tiden at oversætte den på ny. Fra hebraisk til græsk, fra græsk til latin, fra latin til de europæiske folkesprog – med gentagne fornyelser. Danmark får en ny autoriseret bibeloversættelse i 2036, og forfatteren sætter dette arbejde ind i traditionen fra renæssancens bibelske humanisme.
For hvad sker der, når vi ændrer Bibelens ord, fordi vores egen tid kræver det? Når det ”sorte” får bliver til et ”mørkt” får, risikerer vi så samtidig at miste forbindelsen til et dansk udtryk, hvis rødder netop findes i Bibelen?
Og kan en oversættelse nogensinde være neutral, når enhver tid har en tendens til at læse sin egen verden ind i de gamle tekster?
En lille bog om den store er en personlig og polemisk bog om Bibelen – og om sprogets evige forsøg på at bygge bro mellem mennesker, tider og verdener.
BJØRN BREDAL, (f. 1956) litterat, oversætter og tidligere forstander på Johan Borups Højskole. Brød som ung ud af et fundamentalistiskkristent miljø. Han er cand.mag. i fransk og musik fra Københavns Universitet med studieophold i Paris og Oxford. Gennem sin karriere har han været bogklubredaktør på Gyldendal, litteraturredaktør og kritiker på Weekendavisen og Politiken samt skrevet og oversat en lang række bøger.