Amané vokser op med sin mors romantiske historier om forelskelse, kærlighed og sex. Men på et tidspunkt indser hun, at verden udenfor ser helt anderledes ud. I den bliver børn til ved kunstig befrugtning, og sex er bandlyst mellem ægtefæller. Som voksen forsøger hun ihærdigt at passe ind og gøre det korrekte. Hun lever i et ’rent’ ægteskab og har overvejende fiktive elskere. Alligevel bliver hun indimellem grebet af et fysisk behov for intimitet og sex, som hendes kød og blod-elskere har svært ved at kapere. For at få en ende på sit dilemma flytter hun sammen med sin mand til Forsøgsby Chiba. Et pletfrit paradis på jord, tilsyneladende. Men snart afslører den nye normalitet sit vanvid. "En svindende verden" stiller spørgsmålet om, hvad mennesket egentlig er for en størrelse. Hvad er forholdet mellem instinkt og opdragelse og kulturelle normer? Kan vi miste vores instinkter i mødet med den såkaldte normalitet?
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)