'En verden til forskel' er et bidrag til det nødvendige opgør med den  herskende samfundsøkonomiske tankegang, der legitimerer rovdrift på  Jorden og mennesker. Bogen viser, at dogmet om konkurrencens  nødvendighed på alle niveauer i samfundet og mellem nationer er  bedragerisk og berøver os kontakten med vores unikke evne og naturlige  tilskyndelse til at samarbejde i fællesskaber. Gennem præcise analyser  og illustrerende cases redegøres der overbevisende for, hvordan dette i  stigende grad truer vores eksistensbetingelser, liv og sundhed.
Bogen  bidrager til et afgørende nybrud i vores forståelse og værdsættelse af,  hvad det vil sige at være menneske, og hvordan vi som aktive borgere  kan skabe globalt bæredygtige levevilkår. Men det forudsætter, at vi  hver især og i fællesskab vælger at realisere de menneskelige værdier og  holdninger, der er forudsætningen for at gennemføre projektet
'En  verden til forskel' er en indtrængende opfordring til nytænkning og  handling. Bogen er baseret på nutidig samfundsvidenskabelig og  psykologisk forskning samt kliniske observationer. Gennem eksempler fra  dagligdagens hændelser, fra ældgammel menneskelig visdom, filosofiske og  spirituelle lignelser samt erfaringer fra livet i et oprindeligt  polynesisk øsamfund giver bogen inspiration til fornyet refleksion,  nytænkning og transformerende handling.
"Psykologiens grand old lady har sat sig til skrivebordet for at løse  verdens kriser og det er der kommet en fantastisk bog ud af. Fra det  psykologiske til det globale niveau tages læseren nænsomt i hånden, og  årsager og sammenhænge bliver tydeligere og tydeligere for hver en side  der vendes. Når den sidste side er læst står fremtidens etiske valg  krystal klare."
Rasmus WilligPh.d, lektor i sociologi, RUC, forfatter til 'Afvæbnet kritik'
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)