Enden på begyndelsen

349 DKK

Status: På lager
Levering: 2-5 dage


“Hvad regnede kællingen med, når hun havde bragt en flok som dem sammen?”


En mystisk fange skal reddes fra et uindtageligt fængsel, helst uden for store blodsudgydelser. Heldigvis har prinsesse Jehanshani, udenrigsminister i landet Im Kah, samlet den helt rette gruppe til opgaven … hvis de altså ikke slår hinanden ihjel først.

• En giftmorderske, der begik sit første drab, inden hun fyldte seksten, men som nu ved, at ikke al gift dræber.

• En svindler, der ikke er så kvik, som han selv tror. Men hvad skal man også med klogskab, når man har held?

• En lejesoldat, der ved, at hun skal frygte en geds forside og en hests bagside – men at det er nødvendigt at frygte alle sider af en adelsmand.

• En fyrstesøn, som ifølge pålidelige kilder er nødt til at dræbe en mand for hver kærlighedsaffære, han har – eller måske er det omvendt?

“Blodgudinden selv kunne ikke have ønsket sig en mere alsidig bande af mordere.”

Om Fornyerens øje 1: Enden på begyndelsen
Fornyerens øje 1 – Enden på begyndelsen er en episk heist-roman om manipulation, løgne, religion og privilegier. Men det er også en roman om at overvinde forskelle, om at se sine egne fordomme i øjnene – og om venskaber på trods af forskellene, kamp og kærlighed i en verden, hvor man ikke altid former sin egen skæbne.
- Romanen henvender sig til læsere over 15 år.

”Det er ikke første gang, jeg skriver en episk fantasyroman,” siger Sidsel Sander Mittet. ”Det er en genre, jeg bliver ved med at vende tilbage til. Fantasygenren giver mulighed for at sætte hverdagens spørgsmål på spidsen og udforske dem i deres yderste konsekvens. Det har været vigtigt for mig at skrive en roman, der både er spændende og underholdende, men som samtidig udfordrer – også den voksne læser.”

Der findes masser af fantasy, som ikke er YA, og som beskæftiger sig med mere komplekse emner. Men det meste fantasy af denne type er ikke dansk. ”Og dansk fantasy kan noget andet end fx amerikansk,” siger Sidsel Sander Mittet. ”Vi har en anden måde at tage fat om de tunge emner, en anden måde at tale om køn, seksualitet og politik – og det er blandt andet dét, jeg gerne vil med Fornyerens øje.”

Fornyerens øje skal dog ikke kun tage de svære problemer op. Den skal også være spændende og medrivende. Og det er den. Der er plads til både kamp, humor og kærlighed – med et overraskende tvist.

Boginfo


Titel
Enden på begyndelsen
Forfatter
Sidsel Sander Mittet
Forlag
Forlaget Facet
Udgivet
2025-05-16
Kategorier
Fantasy Fiktion
Bogtype
Bog
Indbinding
Paperback
Sprog
Dansk
Udgave
1
ISBN
9788794202190

Lignende bøger


Ebog (epub)
125 kr
SPAR
2%
Bog (Paperback)
98 kr ( 100 kr )
SPAR
2%
Bog (Paperback)
172 kr ( 175 kr )
SPAR
2%
Bog (Paperback)
250 kr ( 255 kr )
SPAR
9%
Bog (Paperback)
118 kr ( 130 kr )
Bog (Paperback)
506 kr

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)