Enya trodser sin frygt og opsøger sammen med Carni tre synske søstre. De kan måske fortælle Enya noget om hendes familie. På vej tilbage bliver de overfaldet og Enya må flygte på egen hånd.
Enyas jagt på hendes fortid fortsætter i DE TRE SØSTRE, der er tredje bind i fantasy letlæsningsserien ENYA.
Enya
Enya, som er plejebarn hos Lars Kusk og hans kone, Marthe, bor i en almindelig middelalderby. Enya er dog ikke en almindelig pige; folk i byen frygter hende på grund af hendes usædvanligt lyse hår, mærkelige øjne og synske evner, og hun bliver af nogle kaldt en "troldtøs". Enya bærer på en mystisk kraft, hun ikke forstår, og kender ikke sin egen oprindelse.
Da Enya stikker af fra sin plejefamilie, slutter hun sig til en klan af rejsende. Hendes rejse er fyldt med magi, eventyr og bliver en søgen efter hendes oprindelse. Hun må finde ud af, hvem hun er, og hvor hendes kræfter kommer fra. Dette er afgørende for at forhindre den onde Wurma i at opnå den magt, han stræber efter. Undervejs opdager Enya, at hendes kræfter rækker endnu længere, end hun anede.
ENYA er en spændende letlæsnings-fantasy-serie i 6 bind til børn og unge.
Josefine Ottesen (f.1956) er børnebogsforfatter, dramatiker og teaterinstruktør. Hun er uddannet skuespiller, men har siden 1990'erne levet af at skrive sine populære fantasybøger til børn og unge. Siden begyndelsen af sin karriere har hun vundet adskillige priser for sine bøger, blandt andet Kulturministeriets Børnebogspris og Orla-prisen.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)