Erindringer om Nakke By og Galbuen 2. udg.

”Jeg voksede op på Brydegaard, der summede af daglige aktiviteter i stalde, have, hus, mark, mose og eng i takt med at årstiderne skiftede. Besætningen var malkekøer, kvier, kalve, fedesvin, fjerkræ, katte, hunde og heste med føl. Vi tre søskende og vores forældre betragtede gårdens faste arbejdsmand og karl, som en del af familien. Et fælleskab, der blev udvidet med ekstra mandskab i høsten, ved tærskning, gødningsudkørsel, slagtning og hovedrengøring. Man fik varm mad kl. 12. Mor regnede altid med 3-4 personer ekstra. Hun vidste aldrig, hvornår Far inviterede en skærslipper, kunstmaler eller politiker til at spise med. Jeg fornemmede tidligt, at jeg var et barn i en familie, som var en del af en lang kæde af mennesker, der skulle værnes om i ord og i omsorg. Derfor handler bogen også om gårdenes udflytning fra Nakke by, kvinder- og arbejdsmænd, sygeplejersken & handelsmanden, tømmeren der fabrikerede dritler, og børstenbinderen der bandt børster i Galbuen og beboerne i Fattighuset. Bykærgård blev drevet som traditionelt landbrug med dyrehold. Det gik igen på Kildegaarden, hvor man supplerede indtægten med afkastet fra minkopdræt og frugtavl. Hovvigs inddæmning, de ansatte og ejerne på slottet var mere eller mindre en del af folks liv. Udbringning af foderstoffer, smedens vedligeholdelse af redskaber og andelsvaskemaskinen gjorde livet lettere for nakkeboerne. Man spillede kort og morede sig med Dirt Track og så fjernsyn for børn …. ”