Et hus splidagtigt med sig selv

Et hus splidagtigt med sig selv fra 1945 er en fortsættelse af Dybet, og handler om den jyske dreng Thomas og hans familie. De to bøger blev i 1956 udgivet under titlen Dybet 1-2. Desværre nåede Jørgen Nielsen ikke selv at fuldende bogen, men efter hans ønske skrev vennen og kollegaen Paul la Cour de to sidste afsnit, så historien blev afsluttet og kunne udgives. Der var to mulige afslutninger, og han valgte den, der lå tættest op ad Jørgen Nielsens eget liv. Synsvinklen skifter mellem Thomas og hans far Graves. I første del ligger den mest hos Thomas, i sidste mest hos Graves.. I Jørgen Nielsens hovedværk Dybet fra 1940 står der et sted om et hjem, at "Huset stod skævt", fordi mandens "overmaskulinitet fik lov til at raade - holdtes ikke i Balance af en tilsvarende kvindelig Styrke". Det er den problemstilling, der bliver uddybet i Et hus splidagtigt med sig selv. Titlen, der er et bibelcitat, hentyder dels til hjemmet, dels til Graves’ sind. Sluttede Dybet med, at Thomas følte overskud og styrke, begynder fortsættelsen med dyb sorg over morens død. Barnets sorg sættes i relief af en jævn og godhjertet fasters julebesøg i det lille hjem. Med fasteren kommer der liv og glæde, flere gæster og munter juleleg. Besøget og fasteren er skildret med megen humor og menneskekundskab. Thomas bliver godt tilpas med sin stedmor Dagmar, mens Graves fortryder sit nye ægteskab, fordi han ikke kan acceptere, at hans hustru fungerer som ligeværdig med ham. De småskændes, og Thomas finder det yderst pinligt at overvære, mens han iagttager sin fars hadske sindsstemning. Altid er Graves utilfreds med verden… Han rammes af en depression, og den ellers så selvbevidste og fnysende mand føler sig ringere end alle andre. Samtidig får Dagmar magten i hjemmet. Romanen behandler modsætningen mellem den unge Thomas’ åbne og følsomme sind og den voksne Graves’ indædte utilfredshed med verden og til sidst sig selv. Mens Thomas iagttager, at faren er slidt op, løsriver han sig fra ham. Graves opgiver sin halsstarrige kamp for tilværelsen og samtidig alle sine værdier. Selv om romanen Et hus splidagtigt med sig selv ender med Graves på et nulpunkt, er der megen humor. Ikke mindst i fremstillingen af de folk, som passerer husmandsstedet. Hvad enten det er familie, en kunstner eller stedets indremissionske sognefoged. . (Silkeborg Bibliotek)