Et øjeblik af evighed

Jeg går blandt legende bølger På en strand i solens sidste skær Der bader himlen i blodrøde stænk En symfoni af ufattelige lysvæld Gennem dem skimtes evigheden Sandet er skyggekoldt under fode Det knaser som rimfrossent græs Et glimt af min elskede vinter I sommerens ustadige varmeflimmer Kærlighed, tænker jeg, gives til dem Som ønsker at komme fri af ensomhed Jeg ånder ensomhed som havfrisk luft Og drikker den som gudernes nektar Jeg går blandt syngende bølger På en strand i månens klare skær Der hyller havet i glitrende krystal En sirenesang som et tidløst ekko Pludselig istemmer evigheden. Om forfatteren Anne Sofie Mørk Jessen er en ung digter, hvis tekster har baggrund i et liv domineret af sorg og glæde på skift. Hun er inspireret af en bred vifte af danske digtere fra Oehlenschläger til Søren Ulrik Thomsen. Hendes digte har primært toner af melankoli og mørke, med undertoner af håb og ensomhed.