EU-Ret. Fri bevægelighed
                									
							
                
                    812 DKK
                                    
                
                Status: På lager
                
                                            Levering: 2-5 dage
                                    
                
                
                                
                                Nyt i 5. udgave 
Bogen indeholder en opdatering af gældende ret om det indre marked og fri bevægelighed. Der er i disse år forøget fokus på, hvordan EU gennem styrkelse af det indre marked kan håndtere tidens fx grønne, digitale og geopolitiske forandringer, samtidig med at centrale økonomiske mål ikke ignoreres. Derfor sætter bogen også øget fokus disse nye strømninger og forståelsesrammer.                       EU-Domstolens nyeste praksis belyses også, herunder fx den verserende annullationssag vedrørende mindstelønsdirektivet, som Danmark har anlagt, og hvor generaladvokaten har foreslået, at Danmark får medhold. EU’s migrations- og asylpagt, som der blev opnået enighed om i foråret 2024, udgør et eksempel på en ny, medtaget retsakt. 
Få en grundlæggende viden om gældende EU-ret om fri bevægelighed 
Denne bog giver en fremstilling af principperne om, dynamikken i og hovedstrukturen af gældende EU-ret om fri bevægelighed. Den kan lidt forenklet siges at handle om EU’s økonomisk-juridiske forfatning.   Bogen medtager gengivelser af centrale bestemmelser, domspræmisser og væsentlig litteratur. 
Bogen kommer omkring følgende emner: 
- Retskildegrundlag
- EU-Domstolen, fortolkningsstil, domslæsning og almindelige retsprincipper Fri      bevægelighed i det indre marked - generelt 
- Varernes fri      bevægelighed
- Fri udveksling af      tjenesteydelser
- Etableringsfrihed
- Arbejdskraftens      fri bevægelighed
- Unionsborgerskab
- Tredjelandsstatsborgeres      retsstilling    
Målgruppe 
Ud over at kunne anvendes som lærebog, kan bogen også anvendes som håndbog for praktikere og andre, der har brug for grundlæggende viden om EU-retten og fri bevægelighed. Bogen retter sig specifikt til anvendelse i bachelorfaget ”EU-ret” på jurauddannelsen på Københavns Universitet. 
Om forfatterne 
 Ulla Neergaard er professor i EU-ret ved det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Hun publicerer indenfor en række forskellige EU-retlige emner både nationalt og internationalt. 
Ruth Nielsen er professor emerita, dr. jur. ved CBS LAW, Copenhagen Business School. Hun har skrevet flere bøger og artikler, især om EU-retlige og arbejdsretlige emner.