Fabler for børn

Klassikerstatus opnåede Kaalund med Fabler for Børn (1845). Forbilledet var Hamburgerpræsten J.W. Heys to samlinger Fabeln für Kinder med tegninger af Otto Speckter (1833 og 1837). Chr. Winther oversatte begge samlinger (1834 og 1838). Deres forlægger, P.G. Philipsen, opfordrede da Kaalund til at skabe et dansk sidestykke; tegningerne udførtes af Kaalunds slægtning og ven J.Th. Lundbye. De tyske fabler er alle præget af mild humor og glad fortrøstning ligesom Kaalunds "Vogterdrengen" (der blev herremand) og "Skraldemandshesten" (der løskøbes af sin fordums herre). Fablerne ejer et spillende dansk lune. Helt uden sidestykke hos Hey er de tragiske fabler "Den dræbte And", "Hunden ved Stranden" og "Bjørnen". I et digt fra 1878 udtrykte Kaalund, at den, som sløv eller grusom volder dyr lidelse, fortjener ikke rang af menneske. (Store Danske Encyklopædi)