Fædre og sønner
                									
							
                
                    137 DKK
                                        (Vejl. pris: 140 kr) Du sparer 2%
                                    
                
                Status: På lager
                
                                            Levering: 2-5 dage
                                    
                
                
                                
                                Nils Gunder Hansens interesse for kristendom kom ikke hjemmefra. Her var åndeligheden lig med P1. Men i løbet af ungdomsårene blev interessen for religion vakt, og han har siden været optaget af troens højder og dybder.
Nils Gunder Hansen voksede ikke op i et kirkeligt hjem. Forældrene var veluddannede kulturforbrugere, og det nærmeste, man kom det hellige, var stilheden over en kop te og stemmerne fra P1. Det religiøse indslag var begrænset til den aftenbøn, han oplevede, når han var på besøg hos bedsteforældrene. Men interessen for tilværelsens store spørgsmål blev vakt i ungdommen, hvor han blev grebet af religionens væsen – ikke blot som tro, men som tankefelt. 
I Fædre og sønner beskriver han den kristne tro som todelt: den abstrakte tro, der har været følgesvend gennem det meste af livet, og den nære, inderlige tro, som han oplevede hos bedsteforældrene i barndommen, og som nu i alderdommen igen har fundet klangbund.  Hans fundament er vidtstrakt, og bogens spor er mange og bevæger sig mellem filosofi og teologi, mellem det personlige og det almene, i en søgen efter sammenhænge og mening. Indimellem findes relationerne: forholdet til sønnerne og til slægten og forbindelsen til tænkningens store ånder.
Om forfatteren:
Nils Gunder Hansen, (f. 1956) er professor emeritus i  tekst- og kulturanalyse fra Syddansk Universitet og skribent  ved Kristeligt Dagblad. Han er mag.art. i litteraturvidenskab  og har været ansat ved både universitetet og  i dagspressen, bl.a. som eksistens- og litteraturredaktør  ved Berlingske Tidende. 
Han har skrevet en række  bøger om litterære, teologiske og kulturanalytiske emner.  Blandt dem kan nævnes Da Gud kom ind fra kulden  (1999) og Moderne kærlighed (2024).