Faglige fyrtårne og andre ressourcepersoner i dagtilbud
                									
							
                
                    463 DKK
                                    
                
                Status: På lager
                
                                            Levering: 2-5 dage
                                    
                
                
                                
                                Faglige fyrtårne, som blev introduceret med den styrkede pædagogiske læreplan,  og andre ressourcepersoner er helt centrale figurer i dagtilbud i forhold til at  styrke den generelle pædagogiske kvalitet såvel som kvaliteten i de særlige  indsatser.
Faglige fyrtårne og andre ressourcepersoner i dagtilbud må  have kompetencer på mange forskelige områder for at kunne bidrage til den  nødvendige kvalitetsudvikling. Der er tale om områder, som definerer  ressourcepersonen som en 'særlig professionel' med egne funktioner og egne  professionsfelter. Samtidig er det afgørende for faglige fyrtårne og andre  ressourcepersoner, at de er i stand til at omsætte intentionerne med deres  eksistens og de mange indsatsområder til konkret praksis.
Denne bog  handler om netop faglige fyrtårne og andre ressourcepersoners konkrete arbejde  på dagtilbudsområdet, og den er en håndsrækning i deres bestræbelser på at  hjælpe dagtilbuddene med at indfri læreplanskrav, øget fokus på tidlig indsats  og indsatser i forhold til børn med særlige behov og styrkede børne- og  læringsfællesskaber mere generelt.
Bogen består af tre dele. Den første  tager fat på, hvorfor faglige fyrtårne og andre ressourcepersoner har en så  central rolle i dagtilbuddet, mens anden del behandler, hvad faglige fyrtårne og  andre ressourcepersoners arbejde består af, og hvilke kompetencer de bør  besidde. Tredje og sidste del indeholder en lang række praksisnære værktøjer,  der understøtter, hvordan faglige fyrtårne og andre ressourcepersoner kan  arbejde i praksis.
Bogen henvender sig til faglige fyrtårne,  ressourcepædagoger, støttepædagoger, specialpædagoger, eksterne konsulenter,  vejledere og 'eksperter' (fx fra PPR), institutionsledere/pædagogiske ledere og  pædagogiske konsulenter/udviklingskonsulenter med opgaver i dagtilbud.