”At skrive om filosofi og common sense kan synes provokerende. Den filosofiske tanke, således som filosofiens historie ofte tilsyneladende bevidner, indebærer en negation af common sense. Det er f.eks. ikke ligefrem i overensstemmelse med common sense at hævde, således som Eleaterne gjorde det, at al bevægelse og al forandring i virkeligheden er en illusion. Heller ikke kan den engelske empirismes påstand om, at virkeligheden er konstitueret af sanseindtryk – de såkaldte sanse-data – klassificeres som en common sense påstand.”
Filosofiprofessor Justus Hartnack diskuterer i bogen her, som udkom første gang i 1999, filosofiens komplicerede forhold til det, de fleste tænker på som sund fornuft – common sense. Bogen trækker tråde helt tilbage til Platon og sætter den antikke filosofis tanker op mod den mere moderne metafysik og kausalitetsbegrebet.
Justus Hartnack (1912-2005) var en dansk filosof, der i en lang årrække var professor ved Aarhus Universitet. Han begyndte at studere filosofi ved universitetet i Uppsala, da han under Anden Verdenskrig måtte flygte til Sverige. Sidenhen studerede, underviste og arbejdede Justus Hartnack i blandt andet USA, Canada og Danmark. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og var Ridder af 1. grad af Dannebrog.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)