Folk ser helst, at man ikke vier sit liv til besættelsen af et andet menneske

---

---

---

Kristina drømmer om en mand, hun ikke kan få. Hun drømmer også om børn, men det har alt sammen lange udsigter. Men håbet beskæmmer ingen, og Kristina vælger at gøre, hvad hun kan, for at fordrive ventetiden: løse jobs, målløse rejser og tilfældige sex med umulige mænd. Hun får arbejde på et hipt ølbryggeri, hvor årets firmafest udvikler sig til en moralsk selvransagelse, og hun møder de to venner Rainer og Asbjørn, der er på dannelsesrejse i Europa, og vælger at tilslutte sig deres ferie – bare for at se, hvad det fører med sig.

Men da Kristina endelig får den mand, hun altid har længtes efter, femten år for sent, må hun spørge sig selv, om det var ventetiden værd.

Folk ser helst er en besidderisk, syleskarp og dybt original fortælling om dem, der tager, hvad de vil have, og dem, der nøjes med det, de kan få. En sjov, sandsynlig og dalrende fortælling om kærlighedens mange ofre og om forbandelsen ved at få, hvad man altid har drømt om.