”Forårsperlerier” er en bog fyldt med vidunderlige perleplademønstre på unikke forårs-og påskemotiver som hele familien kan kreere sammen. Bogen indeholder fire kapitler over 60 mønstre. I det første finder du syv henrivende påskeharer med hænderne fulde af nyudsprungne forårsgrene, is og blomster. Kapitel to emmer af forårsstemning med forskellige perleplademønstre, såsom blomster i vandkander, ispinde, isvafler, fugle, potteplanter og sommerfugle. Det tredje kapitel indeholder mønstre på syv bedårende, nuttede og muntre påskeharer med favnen, og hænderne, fulde af påskeæg. I det fjedre og sidste kapitel får du inspiration til at kreere helt simple, men utrolig yndige forårsblomster og påskeæg i massevis. Motiverne er oplagte at hænge på nyudsprungne forårsgrene eller som pynt i vinduet og på påskebordet. Eller brug dem til at pynte din have eller altan. Der er anvendt Hama Midi Perler som kan benyttes af børn fra 5-årsalderen og opefter, men de behøver lidt hjælp fra en voksen til at stryge og holde styr på sammensatte plader. Med denne bog er du garanteret mange timers perle-hygge hvor I sammen kan kreere det allerkæreste forårs- og påskepynt som I efterfølgende kan pynte hjemmet op med.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)