Foregangsmyten
227 DKK
(Vejl. pris: 250 kr) Du sparer 9%
Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2026-04-28
Danmark bryster sig af at være et grønt foregangsland. Vi har verdens mest ambitiøse klimamål, vindmøller i verdensklasse, verdensmesterskab i økologi og en bomstærk grøn industri.
Men bag solstrålehistorien gemmer der sig også en ubekvem sandhed: Vores forbrug, vores import og vores vaner belaster klima og natur langt mere, end vi bryder os om at indrømme.
I Foregangsmyten afdækker de socialdemokratiske politikere Niels Fuglsang og Anne Paulin den side af virkeligheden, der ikke indgår i de grønne skåltaler. For selvom Danmark er en global frontløber inden for grøn energi og teknologi, er vi samtidig blandt de lande i verden, der har det højeste forbrug og sætter det største økologiske aftryk på kloden. Hvis alle levede som danskerne, ville vi have brug for mere end fire jordkloder.
Skal Danmark være et ægte grønt foregangsland, kræver det, at vi får nedbragt vores forbrug og de ødelæggende konsekvenser som følger heraf i form af skovfældning, kemikalier og drivhusgasser uden for Danmarks grænser. Foregangsmyten er en kritisk og handlingsorienteret bog om, hvordan Danmark kan bevæge sig fra at være et halvt til et helt grønt foregangsland.
––––––––––––––––––
Niels Fuglsang (f. 1985) Medlem af Europa-Parlamentet siden 2019, hvor han beskæftiger sig med energipolitik og har været Parlamentets hovedforhandler på Energieffektiviseringsdirektivet. Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet (2012) og Ph.d. fra CBS (2022).
Anne Paulin (f.1988) Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet siden 2019, hvor hun har haft ordførerposter inden for bl.a. energi, klima- og forsyning, miljø, cirkulær økonomi og boligområdet. MSc. International Business and Politics fra CBS.