”At den snævre, halvmørke kahyt, ikke langt fra maskinerne, med al følgende alarm og olielugt ikke var særlig bedårende, kunne vi snart blive enige om, men det forandrede ikke min bestemmelse om at tage turen på 3. klasse. Jeg så stadig sådan på det, at jeg hellere ville bruge ’forskellen’ mellem 2. og 3. klasse til at rejse op i Amerika end til behageligheder på vandet. Desuden var det heller ikke alene, fordi jeg ville spare pengene, men også fordi at jeg ville igennem Ellis Island. Og det ikke at komme på Ellis Island, er at snyde sig selv for noget af en oplevelse.”
Folk på Falster synes, Helene Strange er ganske vanvittig, da hun erklærer, at hun vil rejse til Amerika helt alene for at opleve landet med egne øjne. De har ikke stor tiltro til, at sådan en rejse vil gå godt, og de begriber i øvrigt ikke, hvad hun har tænkt sig at foretage sig derovre, hvis hun når helskindet frem. Det gør hun imidlertid, og der kommer en fantastisk rejseskildring ud af det. Vi oplever både den lange sejltur over Atlanten – kun et år inden Titanic sank på selvsamme overfart – og de mange usædvanlige ting, hun kommer ud for i det enorme land. Helene Strange er meget langt fra sin fødeø, Falster, men overalt møder hun skønne og hjælpsomme mennesker, hvoraf ikke så få har danske aner.
Rejseskildringen udkom første gang i 1926.
Helene Strange (1874-1943) var en dansk forfatter og folkemindesamler, der skrev bøger inden for flere forskellige genrer. Hun er særligt kendt for romaner og fagbøger, der skildrer livet, folkeminder og historien på hendes fødeø, Falster.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)