Fra Roms grundlæggelse til kejser Nero

Status: På lager

Levering: 2-5 dage

De første romerske kejseres historie under Augustus og Tiberius, Caligula,  Claudius og sluttelig Nero er en fortælling, der er malet i såvel blod som guld, og som altid vil vække både imponeret undren og utrolig rædsel. Det må siges om disse kejsere, at skønt de ikke var guddommelige, har de gennem deres gerninger gjort sig udødelige.   

Naturligvis var samfundets struktur i Romerriget meget anderledes end i vore dage med slaver og manglende demokrati. Det store romerske samfund stillede rigdom og fattigdom overfor hinanden på en utiltalende måde.   

De første fem kejsere, der som efterfølgere til Julius Cæsar kom af den samme familie, evnede på hver sin måde at skabe en legende om sig selv og løftede derved såvel Julius Cæsars hus som det store Romerrige til en højere anseelse end den rent dødelige, skønt deres liv var både dramatisk og i mange henseender frastødende med kejsere, der i høj grad må betragtes som galninge og stakler.

Derfor sendte han en flok lejesoldater til Antium med den klare opgave at myrde Agrippa, som sad helt roligt og afventede sin skæbne. Hun befandt sig i et dæmpet belyst værelse sammen med en enkelt slave og udtrykte ikke frygt, men sagde roligt, at hun ikke kunne tro, Nero havde bedt dem slå hende ihjel. Hendes tale ophørte med pludselighed, da en af mændene slog hende hårdt i hovedet med håndtaget på sit sværd. Da hun dernæst så en centurion trække sit sværd, besluttede hun at dø som Germanicus datter og derved gå over i historien som en af en lang række af helte. Derfor pegede hun på sin mave og sagde: ”Stik mig her”, hvorefter hun døde ved snigmorderens hånd.

Torben Hangaard er uddannet historiker og teolog og har tilbragt en længere årrække i Rom med studier i den italienske renæssance. Især har han beskæftiget sig med den indflydelse familien Borgia har haft på kirkens udvikling i renæssancen og den påvirkning, familiens indsats har haft på den efterfølgende historiske udvikling.

Renæssancestudierne har helt naturligt ført Torben Hangaard tilbage til periodens forudsætning i oldtidens historie, hvor han har studeret den ældste romerske historie, som han har søgt at give en forståelse af i denne fremstilling, der er en del af den samlede beskrivelse af dannelsen af Italien.

Bogen er den sidste i et forsøg på at vise sammenhængen mellem de tre perioder oldtiden, renæssancen og Risorgimentoen, der er Italiens samling, og derved give en forståelse af det italienske samfund, som det udformes i vor tid.