Fuldbyrdet forbrydelse

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.

Nu tager præsten ordet og fortæller om en af egnens fineste borgere rigsdagsmanden Ecksler. Da han gik ind i politik, opgav han drømmen om at blive kunstner, men sine kunstneriske evner kunne han ikke tøjle helt. I årevis arbejdede han på sit eget mausoleum, som han udsmykkede med udførlige freskoer og pynt. Først i nat fortæller præsten den hemmelighed, rigsdagsmanden for længe siden betroede ham om netop dette mausoleum.

"Fuldbyrdet forbrydelse" er anden fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger". Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet. Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".