Man skal ikke mange generationer tilbage i tiden for at finde danske bødler og dødsdømte. Engang var dødsstraf helt normalt i Danmark. Bogen fortæller om de forskellige henrettelsesmetoder, og hvad der skulle til for, at man blev dømt til døden. Den fortæller også om bødlens plads i samfundet og om det arbejde, han udførte. Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)