I de første årtier af det tyvende århundrede stod Indien i en skæbnestund. Mahatma Gandhi havde stillet sig i spidsen for bevægelsen for indisk selvstændighed fra britisk overherredømme, og hans tilgang til denne enorme opgave var i sig selv revolutionær: Det skulle foregå uden vold.
Ellen Hørup, der selv var en af sin tids store fredsforkæmpere i Danmark, fortæller om sine oplevelser i Gandhis Indien og det enorme indtryk, hans bevægelse gjorde på hende. Bogen stråler af kærlighed til det store land og dets åndelige leder, der endnu den dag i dag ses som symbol på indernes befrielseskamp.
Bogen udkom første gang i 1931 og er baseret på Ellen Hørups mange rejser i Indien.
Ellen Hørup (1871-1953) var en dansk forfatter, journalist, kvindesags- og fredsforkæmper. Hun voksede op i et politisk engageret hjem, og hun blev også selv en stærk stemme i den offentlige debat. Hun skrev for mange af tidens største dagblade og udgav en lang række bøger om fred, krig, kapitalisme og samtidshistorie.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)