Fascinationen hos vesterlændinge af japanske geishaer, deres mystiske hvide ansigter, deres elegante kimonoer og deres trippende gangart er kolossalt stor. Usikkerheden og uvidenheden om, hvad de egentlig er for nogen, og hvor traditionen kommer fra, er lige så stor.
”En ting står fast”, siger bogens forfatter Asger Røjle Christensen, der har studeret dette helt særlige, japanske kunstfænomen. ”En geisha er ikke en prostitueret. Tværtimod var en geisha fra begyndelsen defineret som det modsatte, en ikke-prostitueret i Japans prostitutionsmiljø, men som havde en anden rolle”.
Geisha er en vej ind i Japans dybe kultur, og bogen beretter om fænomenets kulturhistorie fra 1600-tallet til turistens møde i dag med nulevende geishaer, der færdes i Gion-kvarteret i Japans gamle kejserby Kyoto.
ASGER RØJLE CHRISTENSEN (f. 1956) er en erfaren dansk journalist, forfatter og foredrags-holder. Han har fulgt udviklingen i Japan og Østasien i mere end 35 år. Han har i alt boet i Tokyo i 13 år af sit liv, hvor han har arbejdet som korrespondent, reporter og analytiker for en række danske og skandinaviske nyhedsmedier, arrangeret studieture og fungeret som rejseleder. Asger Røjle Christensener forfatter til en række bøger, heraf flere om Japan og japansk kultur.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)