”Hvor let Brandes har ved at tilhøre en hvilken som helst kultur, viser han endvidere ved at erklære sig for at være d a n s k.
’Jeg er født i Danmark,’ fortæller han, ’af danske forældre, har som barn aldrig talt eller hørt andet sprog end dansk.’ Brandes bliver sig endog engang i sin naturopfattelse bevidst ’en nordisk ejendommelighed ved sit væsen’ og påstår desuden, at han i Italien ved sit udseende opfattes som skandinav.”
Georg Brandes er en af de største danske kulturpersonligheder, og alligevel blev han i sin samtid udsat for den antisemitisme, der dengang i høj grad prægede store dele af det danske samfund. Konrad Simonsens bog om Georg Brandes giver stærkt udtryk for den mistro og modvilje, der herskede over for jøder i alle professioner og sociale klasser i starten af det tyvende århundrede.
Bogen udkom første gang i 1913 og skal læses som et historisk dokument med datidens menneskeopfattelse og sprogbrug.
Konrad Simonsen (1876-1945) var en dansk forfatter og litteraturkritiker. Han havde en magisterkonferens i litteraturhistorie og blev i 1909 dr.phil. på afhandlingen ”Goethes naturfølelse”. Han skrev en lang række bøger om litteraturhistorie og filosofi og beskæftigede sig blandt andet med forfattere som Fjodor Dostojevskij og Georg Brandes.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)