Fra forfatteren til de to store bestsellere JORDENS SØJLER og UENDELIGE VERDEN
                    kommer her en ny, stor og underholdende fortælling.
                    
GIGANTERNES FALD er første del i en stor trilogi om det 20.
                    århundrede og handler om tiden omkring 1. verdenskrig og den russiske
                    revolution, om kvinder og mænd, om kærlighed og fjendskab.
I
                    januar 1914 mødes Englands kong George V med en gruppe fremsynede og
                    indflydelsesrige unge mænd fra Europa og USA for at høre, hvad de tænker om
                    verdenssituationen. Internationale spændinger bliver luftet, men der er ingen i
                    selskabet, der har fantasi til at forestille sig, at et skud i Sarajevo knap et
                    halvt år efter vil udløse en krig i Europa, der forvandler ven til fjende, og
                    hvor selskabets unge mænd kommer til at kæmpe på hver sin
                    side.
I GIGANTERNES FALD fortæller Ken Follett om fem
                    familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Vi følger dem fra
                    Washington til Skt. Petersborg, fra snavs og fare i kulminerne til herresædets
                    skinnende lysekroner, fra magtens korridorer og ind i soveværelserne. Årene
                    omkring 1. verdenskrig er i centrum her i første bind, og Follett fortæller
                    detaljeret og medrivende om det storpolitiske spil op til krigens udbrud, om den
                    russiske revolution og kampen for kvinders stemmeret. Om livet i skyttegravene,
                    om kærlighed mellem høj og lav – og om elskende, der skilles fra
                    hinanden.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)