Hvad kan Emil Bønnelycke lære os om miljøbelastende rejsevaner? Hvad kan Johanne Luise Heiberg lære os om at føle for miljøets planter og dyr? Hvad kan Per Højholt lære os om, hvad vi mener, når vi bruger ordet ”natur”? Grøn litteraturhistorie i dansk. Økokritiske perspektiver udforsker sådanne spørgsmål ved at kaste grønt lys på centrale litteraturhistoriske bevægelser og forfatterskaber. Med udgangspunkt i den nyeste økokritiske litteraturforskning trækker bogen forbindelseslinjer mellem vores aktuelle miljøkriser og seks litterære perioder: romantikken, det moderne gennembrud, mellemkrigstiden, det formelle gennembrud og samtiden – for endelig at slutte af med et spekulativt blik mod fremtiden.På den måde leverer bogen ikke bare et aktualiserende blik på dansk litteraturhistorie, som gør de ældre tekster mere interessante. Dens sigte er først og fremmest at hjælpe os alle sammen med at forholde os mere reflekterende og ansvarligt over for den kultur, som har fremavlet miljøkriserne.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)