Jørn Benderfeldt tegner med Guldalderen bag facaden et nyt og anderledes billede af miljøet på landets eneste kunstakademi i 1800-tallet, Det Kongelige Danske Kunstakademi på Charlottenborg. Og det er ikke et skønmaleri, men et øjenåbnende samlet kig bag facaden for vilkårene for såvel de studerende som de fastansatte, hvoraf mange hører til blandt de mest kendte og skattede af guldalderens malere.
Guldalderens kunst er traditionelt blevet beskrevet med varme og begejstring af kunsthistorikere. Der fremstår en smuk facade, mens bagsiden til tider er blevet forbigået: intrigerne og magtkampene, kampen om jobbene og dermed kampen for at overleve. Der var en konkret kamp om jobbene for at kunne eksistere som kunstner. Hvis man kunne sælge sine arbejder, havde man en indtægt, ellers ikke.
Jørn Benderfeldt har hentet sine kilder dels direkte fra Kunstakademiets arkiver, dels fra malernes dagbøger og breve, dels fra tidens erindringslitteratur. Og bogen er naturligvis spækket med de flotteste guldaldermalerier.
JØRN BENDERFELDT (f. 1945) er cand.mag. i historie og tysk fra Københavns Universitet og med en bacheloruddannelse fra Roskilde Universitet (2009) i formidling af dansk kultur, historie og samfundsforhold. Pensioneret lektor fra Høje Tåstrup Gymnasium. Han har arbejdet med formidling af Københavns kulturhistorie og bidraget til flere bøger og skrifter om emneri perioden fra 1600- til 1800-tallet.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)